top of page

Tordenfuglen byder 
velKOMmen i kildefryd...

Vilkår & betingelser

Kildefryds varetegn Tordenfuglen

Tordenfuglen lander hvert år i slutningen af april på Kulturhuset og flyver atter igen til varmere himmelstrøg i starten af september. Lige så åbent Kildefryd har om sommeren, lige så lukket er Kildefryd i resten af året.

Den første weekend i juni starter Kildefryd med "ophold i kildefryd" og hver eneste weekend frem til den sidste weekend i august, har du mulighed for, at tilmelde dig "et ophold i kildefryd".


Du er fri som fuglen til at lande på den "gren" - som Kildefryd symbolsk er - hvis din krop og sjæl har behov for at blive fyldt op med hjerteenergi, fællesskab, inspiration, meditation & stilhed (= lys) og nærende vegetarisk mad, vitaliseret vand, gåtur i skoven, dans og udeliv (= kraft).

Når du tilmelder dig Kildefryd Nyt - så sørger vi for at infomere dig om, hvad der sker på Kildefryd og om de forskellige "ophold i kildefryd" af kortere eller længere varighed i sommerhalvåret (max. 12 deltagere pr. ophold).
 

OBS! Kun overnatning udendørs i luksus sheltere (alternativt egne telte).

"Shuttle bus" tilbydes til og fra Letbanen i Ryomgård - 25 kr. pr. person frem og tilbage (= 1 kr. pr. km.)

 

Maden på Kildefryd er 100% vegetarisk / økologisk / plantebaseret. Kildefryd er 100% alkoholfrit og praktiserer absolut nultolerance over for indtagelse af euforiserende stoffer, svampe, planter mv. af enhver art. Desuden er Kildefryd også 100% fri af alle former for politiske, religiøse eller økonomiske interesser. Ingen former for udlejning af Kildefryd. Hunde, katte og andre kæledyr er desværre ikke muligt at medbringe på Kildefryd. Kildefryd har en kat, der hedder Sofus og den må ikke fodres og den er vant til at være udenfor.

På Kildefryd gælder kun én håndfuld små regler:

  1. I forbindelse med et "ophold i kildefryd" gælder altid NUB (Nej Uden Begrundelse). Dette for at sikre din frihed til kun at deltage i det som er rigtigt for dig. Ånden på Kildefryd er gennemsyret af frihed, friheden til at "være fri som Tordenfuglen" og friheden til at fravælge aktiviteter / arbejdsopgaver / samvær og andet ved blot at sige NUB (vigtigste regel).

  2. Bygningerne og de øvrige udendørs fællesarealer er mobilfrie og kun på P-pladsen samt i egne biler/telte er det selvfølgelig i orden at bruge mobiltelefoner/andre elektroniske enheder.

  3. Rygning kun tilladt i rygehjørnet på P-pladsen.

  4. Bygningerne er skofrie og så vidt muligt også fluefrie (døre/vinduer holdes venligst lukkede).

  5. Håndvask og generel håndhygiejne er obligatorisk i forbindelse med tilberedningen af maden og BBB (Bevidste Bruse Bade) tilstræbes, idet alt varmt vand er opvarmet med grøn el fra værket.

Kildefryd udøver, praktiserer og tilbyder ikke psykoterapi eller andre former for terapi og den vigtigste workshop-leder er naturen.

 

Kildefryd er et sted midt i naturen med den symbolske funktion at anbringes et tørt stykke brænde i nær kontakt med ild, så antændes dette let. Hjerteenergiens ild brænder sagte på stedet og tilbringer en hjerteåben sjæl et "ophold i kildefryd", så kan fryd ske.

Vi lover dig samtidigt at passe godt på din mail, og understreger, at du til enhver tid - nederst på Kildefryd Nyt - direkte kan afmelde dig flere nyheder. Ligeledes kan du til ehver tid igen tilmelde dig Kildefryd Nyt. 

❤️ Velkommen hjem ❤️

 

Lys, kraft & kærlighed

Kildefryd /Carsten

bottom of page